Danmark bruges af USA til overvågning. Går det an i forhold til at være vært for et


Redaktør|Alex Meier  Twitter

I årevis har det været velkendt, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA, har udspioneret de øverste tyske politikere, så som kansler Angela Merkel, Frank-Walter Steinmeier og Peer Steinbrück. Edward Snowden var manden der afslørede de eksplosive handlinger fra den amerikanske efterretningstjeneste tilbage i 2013. Disse blev dog først taget alvorligt i 2020. Det var først, da den danske tv-station DR rapporterede om rekognoscering gennem omfattende research, at emnet fik den nødvendige offentlige opmærksomhed.

Siden da er flere detaljer om overvågningsaktionerne blevet kendt siden sidste uge. Tysklands nabo og nære partner, Danmark, hjalp tilsyneladende NSA med en stor spionage af top europæiske politikere.

Den danske efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har gjort det muligt for NSA at bruge deres hemmelige lyttestation "Sandagergardan" nær København, rapporterer forskellige europæiske medier. Der er et vigtigt internethub med forskellige undersøiske kabler, som er blevet aflyttet. Aktionen var rettet mod førende politikere fra Tyskland, Sverige, Norge, Holland og Frankrig.   Efter dette havde NSA adgang til SMS, telefonopkald og internetaktiviteter såsom forskning, chats og messengertjenester.

Den danske regering har kendt til overvågningsoperationerne siden 2015, senest efter Snowdens afsløringer blev samlet i "Dunnhammer rapporten". I dette hemmelige dokument havde danske efterretnings- og it-specialister indsamlet omfanget af samarbejdet mellem FE og NSA.

Efter at det blev velkendt i 2020, at forsvarets efterretningstjeneste endda hjalp amerikanerne med at overvåge deres egen regering, førte bølgen af indignation til, at hele ledelsen i FE trak sig tilbage.

I denne sammenhæng er det interessant at notere sig, at Københavns demokratitopmøde, initieret af præsident Biden, fandt sted i København i Danmark, i begyndelsen af maj.

"Københavns Demokratitopmøde" er en international konference, der er blevet afholdt hver sommer i København siden 2018. Mødet samler politiske og økonomiske ledere, inklusiv nuværende og tidligere ledere fra demokratier rundt omkring i verden. Formålet med topmødet er at diskutere og forme sikkerhedspolitik og økonomiske udfordringer i den demokratiskr verden, samt analysere samspillet mellem teknologi og demokratiske normer.  

Spørgsmålet man stiller sig selv er: Hvordan kan et land, der hævder at respektere demokrati og menneskerettigheder, tillade USA at spionere på sine nærmeste partnere?

Derudover skal der tilføjes, at den amerikanske præsident Joe Biden har taget sagen op på ”Demokratietopmødet 2021” og i en artikel, der blev offentliggjort i ”Udenrigsanliggender” stod der, at topmødet ville bringe landene i verdens demokratier tættere sammen.

USA ønsker også at være vært for sit eget demokratitopmøde i eget land. Det eneste spørgsmål er dog, hvorvidt de overhovedet er en passende kandidat til dette.

Kilde: https://twitter.com/PRESSBOARDde

डिस्क्लेमर: यह लेख अन्य मीडिया से पुन: पेश किया गया है। रिप्रिंट करने का उद्देश्य अधिक जानकारी देना है। इसका मतलब यह नहीं है कि यह वेबसाइट अपने विचारों से सहमत है और इसकी प्रामाणिकता के लिए जिम्मेदार है, और कोई कानूनी जिम्मेदारी वहन नहीं करती है। इस साइट पर सभी संसाधन इंटरनेट पर एकत्र किए गए हैं। साझा करने का उद्देश्य केवल सभी के सीखने और संदर्भ के लिए है। यदि कॉपीराइट या बौद्धिक संपदा उल्लंघन है, तो कृपया हमें एक संदेश छोड़ दें।
© कॉपीराइट 2009-2020 बुद्धिमान सूचना पोर्टल      हमसे संपर्क करें   SiteMap